Synstræning hos Kongsted Optik i Nykøbing Mors

Samsyn er begge øjnes evne til at se det samme objekt som ét billede og skabe en opfattelse af dybde. Det er et mål for, hvor godt begge øjne fungerer sammen. Selvom det ikke er så almindeligt testet for os mennesker, er det ikke desto mindre en meget vigtig del af, hvordan vi ser, og hvis det ikke fungerer ordentligt, kan man opleve symptomer som hovedpine og koncentrationsbesvær. Hvis man lider af disse symptomer, kan man heldigvis afhjælpe samsynsfejl ved hjælp af synstræning.

Hvad er synstræning?

For at afgøre om en person bør anvende synstræning, kræves der en specialiseret test, som vi kan foretage her hos Kongsted Optik i Nykøbing Mors. Hvis der findes grundlag for at begynde på synstræning, skal vedkommende starte et synstræningsforløb. Det er et forløb, som består af forskellige øvelser, der både kan foregå i hjemmet eller hos optikeren. Man skal regne med at bruge 15-30 minutter om dagen, men til gengæld kan men opnå resultater allerede tidligt i forløbet. Formålet med øvelserne er at øve øjenmusklernes koordination, samt forbedre ens evne til at fokusere på et bestemt punkt i længere tid. Desuden er det ikke kun synet, der har gavn af synstræning. Både grovmotorik, reflekser, koordination og balance forbedres også.

Et synstræningsforløbs varighed, samt øvelsernes sværhedsgrad, vil variere fra person til person. Er dine symptomer f.eks. opstået pga. stress, trænes der oftest kun i 4 måneder med jævnlige besøg hos optikeren. Er samsynsfejl derimod genetisk relateret, kan et forløb vare helt op til 12 måneder.

Synstræning: en effektiv løsning

Når det kommer til samsynsfejl, er synstræning den mest effektive måde at forbedre synet på. Dine øjne skal lære at automatisere de øvelser, du har lavet, og det er er derfor vigtigt, at din træning gennemføres til punkt og prikke.

DOWNLOAD VORES FOLDER OM SYNSTRÆNING