Kongsted Optik

Din lokale optiker i Nykøbing Mors

Kongsted Optik ligger i hjertet af Nykøbing Mors – og hjertet er netop det, vi tænker med, når vi skal vejlede og rådgive dig. Det er vigtigt for os at give dig en ærlig og professionel behandling, når du besøger vores butik.

Når du kommer ind i vores butik, vil du blive mødt af Heidi eller Klaus, som begge er uddannede og autoriserede brille- og kontaktlinseoptikere. Derudover kan du møde vores uundværlige blæksprutte Inge.

Med på noderne

For at kunne give dig den bedste vejledning, er det vigtigt, at vi holder os opdateret omkring den nyeste viden og teknologi. Vi sørger derfor for løbende at videreuddanne os. Vi har bl.a. efteruddannet os i at undersøge øjet vha. funduskamera. Det betyder, at vi kan fotografere din nethinde, og dermed komme eventuelle synstruende forandringer i forkøbet. Vi deltager også alle løbende i opkvalificerende kurser, der sikrer vores kunder den optimale ekspertise, kvalitet og rådgivning.

Vi sammensætter selv vores sortiment, og vi ønsker at levere smarte, klædelige og moderne kvalitetsbriller, der dækker vores kunders behov og ønsker. Derfor deltager vi jævnligt i forskellige messer, så vi hele tiden kan holde fingeren på pulsen.

Service der holder

Vores største ønske er, at vores kunder altid føler sig velkomne, og får en god oplevelse, hver gang der træder ind i vores butik. Det er en stor beslutning, når du skal vælge dine nye briller. Du skal både tage stilling til hvilke brilleglas og hvilket brillestel, du ønsker. Derfor tager vi os altid god tid til at hjælpe dig med at finde de briller, der passer bedst til dig, din personlighed og din livsstil.

Skal du have briller for første gang eller have udskiftet de gamle, så kig ind til os i butikken. Vi glæder os til at byde dig velkommen.