Synfeltscreening hos Kongsted Optik i Nykøbing Mors

Øjets nethinde består af over 120 millioner sanseceller, som sender synsindtryk til hjernen. Hvis nogen af disse celler holder op med fungere, kan det medføre blinde pletter. Hos Kongsted Optik i Nykøbing Mors kan du få foretaget en synfeltscreening, som kan vise, om der er blinde pletter på dit øje.

Har du brug for en synfeltscreening?

Et af de første symptomer er ofte en indsnævring af synsfeltet. Da man kun sjældent bliver opmærksom på symptomerne, kan en synfeltscreening være med til at forebygge synsfejl. Viser synfeltscreeningen, at der er synsfejl, er der behov for behandling.

Hvordan foregår en synsfeltsundersøgelse?

Undersøgelsen foregår ved, at du sidder på en stol foran et computerstyret måleinstrument. Du lægger hovedet mod en pandestøtte, der samtidigt dækker det øje, der ikke undersøges. Her kigger du gennem en åbning, hvor du skal fokusere på et fast punkt på en skærm. Derefter tændes der en lille lysprik med forskellige intervaller og i varierende styrke rundt omkring på skærmen. Så snart du ser en lysprik, skal du registrere den ved at trykke på en knap. Lysglimtets placering og intensitet varierer hele tiden, så synstærsklen bestemmes i alle dele af synsfeltet.